Et forløb hos Hjertevej tager dig igennem vigtige skridt på din vej:

 

Lyt til livet Hvad siger dit liv lige nu? Vi tager temperaturen på dit liv gennem Coachingværktøjer som dit personlige livshjul og en værdiafklaring. Det giver et godt billede af, hvor du er lige nu og hvor du skal have fokus i din proces for at skabe retning og forandring der hvor du ønsker det.

Lær dig selv at kende og tag ansvar. Jo mere du lærer dig selv at kende på godt og ondt og er opmærksom på dine faldgruber, desto større chance har du for at tage ansvar for de forandringer du ønsker. Ved hjælp af typeværktøjet Enneagrammet finder vi frem til den type du kan relatere dig til og finder der igennem en genvej til din personlige udviklingsvej i praksis. Enneagrammet er en model, der er flere hundrede år gammel med en dybtgående beskrivelse af 9 personlighedstyper. Modellen overrasker de fleste, fordi den meget præcist fortæller os noget om os selv. Det giver os chancen for at få forståelse for egne og andres tankemønstre og den dybereliggende motivation for at handle som vi gør og skabe en forbedrede relation til dig selv og andre.

Livsnydelse og selvkærlighed - Du er den vigtigste relationer du har. Hvis ikke du passer på dig selv kan du ikke være der for hverken dig selv eller andre.Opfat dig selv som en lækker have. Vi skal sørge for at den får sollys, vand, varme og næring. Lug godt og grundigt ud så du er omgivet af de planter du virkelig gerne vil have omkring dig. Sørge for at få plantet det der skaber trivsel, nydelse og livskvalitet for dig. Græsset er ikke grønnere på den anden side, det er grønnere der hvor du vander det! I forløbet vil der derfor været meget fokus på at finde frem til hvad der er selvkærlighed og nydelse i livet for dig og integrere mere af det i dit liv.

Øvelse gør mester - Invester i dig selv og dit liv. Det er ingen hemmelighed at det kan være svært at ændre vaner og skabe forandring. Men intet forandrer sig før du gør! For at udvikle dig bliver du nødt til at beslutte dig for at begive dig ud på nye veje – ellers er der ingen udvikling. Det kræver nye rutiner, vaner og øvelser og justeringer hen af vejen. Derfor handler det om at gøre vejen så naturlig og motiveret for dig at du gør det uden at tænke over det og det bliver en del af dit liv. De små skridt bliver til kæmpespring og forandringer der holder. 

 

Kontakt mig for en intro session og find ud af om forløbet er noget for dig