Psykoterapi

Psykoterapi hos Hjertevej

Psykoterapi er først og fremmest samtaleterapi. Det er for dig, som ønsker at lære dig selv bedre at kende og derved opdage alle de muligheder, du har i dig.

Hvad er psykoterapi?

Terapi handler dybest set om at få støtte til at blive mere dig selv, lige som du er. Fokus er at italesætte, bevidstgøre og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at du sidder fast/lider. I det arbejde inddrager vi kroppen, da de følelsesmæssige og mentale tilstande ofte afspejler sig i kroppen.

Psykoterapi kan være et godt redskab til bearbejdelse af:

  • Stress
  • Angst
  • Sorg
  • Vrede
  • Skilsmisse
  • Depression
  • Livskriser
  • – Eller bare et ønske om forandring og udvikling

Læs mere

Naturterapi – Terapi i naturen

Terapi behøver ikke foregå i en stol. Mange mennesker har stor glæde af naturen, hvor der er højt til loftet, og hvor man kan mærke naturens gavnlige effekt. Naturen giver os en pause fra dagligdagens bombardement af indtryk, muligheder og valg. Den healer et stresset sind og giver plads til tankerne. Den danner derfor en fantastisk ramme for samtale, udvikling og terapi. Samtaler i det fri foregår ved strand eller skov i nærmiljøet omkring Gevninge.

Hvem kan have gavn af psykoterapi?

Som udgangspunkt kan alle have gavn af terapi. Terapi kan være for dig, der ønsker at udvikle dig personligt eller som ønsker at afdække uhensigtsmæssige mønstre og skyggesider med henblik på at leve et rigere og mere bevidst liv.

Terapi kan også være for dig, der står med mere udfordrende problemstillinger så som depression, angst, stress, tab af en kærlighedsrelation, manglende livsglæde eller formål med livet.

Det kan være for dig, der er udfordret i dit arbejdsliv eller dit parforhold. Uanset hvad dit behov er, vil jeg med en nænsom og nærværende tilgang hjælpe dig til at med at få skilt tingene ad, så nuværende og gamle livsoplevelser ikke står i vejen for dig og det liv du ønsker at leve.

Læs mere

Kontakt Nanna i dag på telefon (+45) 60 15 42 47 eller e-mail nanna@hjertevej.dk.

logopsykoterapeut2